Farligt gods USA

Farligt gods regler

Når du skal fragte varer fra USA, er det en god idé at kende til farligt gods regler. Det gælder især, hvis du skal fragte motorer, batterier og kosmetik. Her findes nemlig varer, der bliver deklareret som dangerous goods.

Vi guider dig i artiklen, gennem transport af farligt gods, hvad er farligt gods og hvordan klassificeres det?

Du kan læse:

 

Farligt gods er godt at være opmærksom på, for dig der ofte handler i USA. Og hvis du gerne vil være sikker på, at dine varer faktisk kan fragtes hjem fra USA.

Hvad er farligt gods?

farligt gods regler

Betegnelsen, der i USA og engelsktalende lande bliver kaldt dangerous goods, omfatter produkter og kemikalier, der skal en særlig uddannelse til at fragte.

Derfor kan der opstå problemer, hvis varer, du har bestilt fra USA, er dangerous goods. Og om ikke andet, er transport af farligt gods fra USA, eller dangerous goods meget dyrt.

Når det er sagt, er det de færreste varer, der kan betegnes som farlige. Men her får du et overblik.

Dangerous goods inddeles i 9 klasser:

 

  1. Eksplosivt gods
  2. Gasser
  3. Antændelige væsker
  4. Antændelige faste stoffer
  5. Oxiderende stoffer
  6. Giftige stoffer og smittefarlige stoffer
  7. Radioaktive stoffer
  8. Ætsende stoffer
  9. Forskelligt gods

Og når det kommer til transport af farligt gods fra USA, så skal man være ekstra godt sikret. Derfor tilbyder ShopUSA som udgangspunkt ikke transport af farligt gods fra USA, da det kræver en del ekstra omkostninger.

Skal du have fragtet et stort parti farligt gods fra USA til Danmark, kan du altid ringe og høre mere hos vores kundeservice.

Tilbage til toppen

Farligt gods regler

Hvis du skal have fragt af farligt gods fra USA, skal du være opmærksom på reglerne. Det kan være meget svært, at få lov til at fragte dangerous goods fra USA til Danmark.

Det skyldes, at fragten af dangerous goods kræver særlig uddannelse i USA og Danmark. Og at der findes strenge krav og regler for fragt af farligt gods i fly. Det er IATA, der er sammenslutning af forskellige flyselskaber, der opsætter og overholder reglerne i samarbejde med myndighederne i de forskellige lande.

Du kan læse mere om dangerous goods med fly på IATA’s hjemmeside her

Når flyet er landet, og varerne skal fragtes det sidste stykke, kræver transport af de berørte varer, en ADR-advisering og en ADR-uddannet fragtmand, til at håndtere de farlige varer.

Varerne der fragtes, skal ifølge farligt gods regler også være SDS-certificeret. Det betyder, at varerne er deklareret og beskrevet korrekt.

Tilbage til toppen

Eksempler på farligt gods USA

Hvad kan ikke fragtes? Klasserne i det forrige afsnit, kan godt virke overordnede, da det ikke altid er til at vide, hvad der er i de varer du fragter fra USA.

Derfor giver vi dig eksempler på varer, som vores kunder ofte forsøger at fragte.

Det følgende er bare et udpluk. Du kan finde en mere udspecificeret liste i de forskellige kategorier her, eller ringe til vores kundeservice, hvis du skulle være i tvivl.

dangerous-goods-motor-usa

Til biler og MC

Batterier, motorer, gearkasser, airbag-udløsere

Fragt af gearkasser og motorer kan blive klassificeret som farligt gods i følgende tilfælde:

  • De er brugt og derfor er der rester af olie og/ eller brændstof.
  • De spilder olie eller brændstof, hvilket indikerer at den ikke er drænet.

Det er dog fortsat muligt at fragte motor og gearkasse, men som dangerous goods.

Hvis det skal fragtes som Dangerous goods fra USA, kræver det:

  • varerne skal pakkes om om i crated kasse efter gældende regler.  ShopUSA samarbejder med certificeret firma, der kan varetage denne ompakning.

Et eksempel på denne håndtering, såfremt motor og/eller gearkasse er leveret til ShopUSA i Pennsylvania.

Pakning og SDS-certifikat

  • Crate af motor og/eller gearkasse hos ekstern certificeret farligt gods pakningsfirma: $959
  • Transport og håndtering for afhentning og levering af motor og/eller gearkasse: $225
  • Crating firmaet vil også tildele godset et SDS-certifkat, som er nødvendigt for at håndtere godset for den videre transport.
  • I praksis vil crating firmaet pakke motoren i en stor trækasse (crate), med plastik under og omkring den på en palle.

Containerfragt

Efter at godset er klassificeret som farligt gods, vil det blive håndteret som sådan i den videre transport. Ompakning af godset er ensbetydende med at det nu kan transporteres som dangerous goods.

Der skal påregnes yderligere omkostninger til transporten, idet rederiet og vognmanden, der transportere godset videre pålægger et farligt gods gebyr. Priserne afhænger af mængden, der transporteres. Hvis der kun fragtes én crated palle med én motor og/eller gearkasse er farlig godsomkostningerne til den videre transport $672. Disse omkostninger er et tillæg til de normale fragtomkostninger og skal derfor tillægges de fragtpriser oplyst i ShopUSA fragt og toldberegner.

Kosmetik og hudpleje

Neglelakfjerner (acetone), læbestift, parfume og neglelak. Alle disse produkter er klassificeret som let antændelige, og skal derfor fragtes som dangerous goods.

Desuden kan du ikke fragte barberskum, hårspray, deospray og andet på sprayflasker, da det er sprængfarligt og brandfarligt.

Derfor kan det ikke lade sig gøre, at fragte det med ShopUSA i små partier, da fragtomkostningerne for dig, vil blive alt for høje.

 

Elektronik

Batterier (Lithium-ion og andre batterier). Vær opmærksom på, at hvis du vil købe, for eksempel, en telefon, med et batteri, kan du godt få den fragtet. Du kan dog ikke få fragtet et batteri alene, da det skal fragtes som dangerous goods, med de påkrævede licenser og tilladelser.

 

Våben og våbendele

Det er ikke tilladt at fragte våben eller våbendele med ShopUSA. Uanset om man besidder en våbentilladelse eller har anden form for tilladelse til at importere våben og våbendele, er det ikke tilladt at fragte denne type gods med ShopUSA.

Tilbage til toppen

farligt-gods-container-fragt

Transport af farligt gods til søs og i fly

Som tidligere skrevet fragter vi ikke Dangerous goods, da omkostningerne for små partier, bliver for omkostningstungt.

Og hvis du vil fragte de farlige varer, kan du som udgangspunkt kun fragte det til søs, da kravene til transport af farligt gods i fly er meget strengere.

Vi kan crate for eksempel gearkasser og motorer i kasser, på paller, som så bliver sendt med skibsfragt.

 

I tvivl om dangerous goods? Kontakt os for rådgivning om farligt gods USA

Du altid kan kontakte ShopUSA’s kundeservice, hvis du har spørgsmål til dangerous goods, eller bare vil være sikker, inden du handler. Vores kompetente kundeservice, sidder klar til, at besvare og hjælpe med din forespørgsel angående farligt gods fra USA.

Vi kan kontaktes på mail dk@shopusa.com og på telefon 70 34 50 36 alle hverdage fra 10-15.

Tilbage til toppen

Jeg har dangerous goods liggende på terminalen i Pennsylvania, hvad gør jeg?

Hvis du har dangerous goods liggende på din terminal i USA, skal du kontakte vores kundeservice. Det der oftest er det nemmeste og billigste er, desværre, at returnere varerne, hvor de er købt i USA.

Hvis det du har liggende er motorer eller gearkasser, kan du læse mere om det i afsnittet om biler og MC i artiklen her. Der finder du også et prisoverslag på transport i bil/mc kategorien.

Vi kan hjælpe dig med det meste, så du er altid velkommen til, at kontakte os. Så kan vi finde en løsning.

Related posts